arrow_back
LFEBridge
DONATE

close


Jeg har brug for din hjælp. Jeg er Michael Dvinge, en passioneret cykelnørd, der blev kørestolsbruger efter en ulykke. Nu kæmper jeg mig tilbage på cyklen, og jeg planlægger en Tour de Jylland for handicappede. Jeg ønsker at inspirere andre og vise, at man kan opnå flotte resultater trods udfordringer. Det er svært for mig at skrive denne tekst, men jeg har brug for din hjælp. Jeg har haft min egen cykelbutik, været ansat hos et af de største internationale cykelbrands - Scott Sports og cyklet et utal af cykelløb både indenlands og udenlands. Cyklen har været med til at ændre mit liv. I 2017 var jeg involveret i en ulykke. Jeg blev påkørt af en bilist og er nu permanent kørestolsbruger. Efter ulykken har jeg været nødt til at acceptere et liv som kørestolsbruger og alle de udfordringer, det medfører i hverdagen. Jeg har brug for hjælp til stort set alt. Det betød også, at jeg måtte lægge cyklen på hylden. Troede jeg. Jeg er vestjyde, en fighter, og jeg giver ikke op. Det er netop noget, jeg har lært af cykelsporten. Efter mange hårde kampe, en stærk vilje og utallige træningstimer hver eneste dag har jeg kæmpet mig tilbage på cyklen. Denne gang er det på en 3-hjulet liggecykel. Som handicappet er det ikke længere muligt for mig at være en del af en almindelig cykelklub, og jeg savner fællesskabet i klubben, at træne op til løb, sætte mig mål og opleve adrenalinkicket ved at opnå dem. Tour de Jylland strækker sig over cirka 500 kilometer gennem flere smukke dele af Danmark. Jeg ønsker at vise, at selvom jeg har større udfordringer end andre, kan jeg stadig opnå fantastiske resultater, selvom det nu tager mig otte dage at cykle den strækning, der tidligere tog to. Flere handicappede har allerede vist interesse for at deltage på turen, enten hele vejen eller på nogle af etaperne. På grund af mine udfordringer har jeg brug for en co-pilot til at sidde bagpå cyklen, to følgebiler (cyklen fylder hele den bil og den anden til transport af alt udstyr, tøj og grej) samt en hjælper til forplejning, vandposter, vedligeholdelse af cyklen og alt det andet, der kan ske undervejs. Lige nu står jeg selv for alle udgifterne, der dækker forplejning og overnatning for mig og mit hold samt brændstof til følgebilerne. Derfor håber jeg, at du vil hjælpe med et bidrag til min drømmetur. Kunne du tænke dig at være med til at sætte dit fingeraftryk på arbejdet med at få mere fokus på handicapidræt og støtte min drøm og mit mål, nemlig TOUR DE JYLLAND? Så støt gerne min indsamling. Selv det mindste beløb gør en kæmpe forskel. Projektet er også støttet af MIPS, Ceramic Speed, SRAM, Rold Skov Cykler, Fri BikeShop, Scott Sports, El-Center Vest, podcasten "Bagerstop" og La Locanda. Et evt. overskud vil gå til Make-A-Wish Danmark, som opfylder ønsker for børn med livstruende sygdomme. Tusind tak for din opmærksomhed! Du kan du læse mere om ulykken her: https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/sonja-fik-et-opkald-fra-politiet-det-er-slemt-ellers-ville-vi-ikke-ringe_1 P.S.: Der er vedlagt et budget nedenfor, der viser oversigten over vores udgifter. Etaperne Dag 1: Flensborg-Haderslev. Dag 2: Haderslev-Vejle. Dag 3: Vejle-Funder. Dag 4: Funder-Viborg. Dag 5: Viborg-Skørping. Dag 6: Skørping-Vodskov. Dag 7: Vodskov-Frederikshavn. Dag 8: Frederikshavn-Skagen. Kærlig hilsen Michael Dvinge Link til Pamm og Agnes indsamling: https://gofund.me/193a2966




Artículos relacionados